Budget 2/3

Okay, nu skulle der gerne være styr på de elementer der skal med i dit budget, og de er inddelt i kategorier. Så nu kommer den nemme men kedelige del.

Igen skal netbanken bruges, i den skulle der gerne være en søgefunktion hvor du kan indtaste et element, det kunne fx være netflix, og se hvad du har betalt og hvor ofte i de sidste 12 måneder. Beløbene skal så indtastes i dit budget i de respektive måneder, dette skal gøres for alle elementer i dit budget, som jeg sagde nemt men kedeligt.

Og så kommer det svære, forbrug, hvilket er alt hvad du køber i fysiske og online butikker, det vil sige mad, medicin, dyremad, restaurationsbesøg, og alle de andre ting man køber i løbet af en måned. Her er det vigtigt du er ærlig over for dig selv, prøv at lave en grov udregning på hvad du normalt køber og du vil formentlig blive overrasket over hvor meget det drejer sig om.

Til sidst er der udregningen, for hver måned skal over-/underskud udregnes, plus alle indtægter og minus alle udgifter, heldigvis er det nemt at kopiere og indsætte udregningen, så du behøves kun lave den en gang. Og så den sidste udregning, den der løber igennem året, og det er den vigtigste, den skulle gerne være i plus når december nåes, ellers skal man til at justere på tallene, hvilket vi tager i del 3/3.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *