Jeg er Marie fra det mørke Midtjylland, det grundliggende om mig kan du finde i “Om mig”, og ellers vil du lære mig at kende efterhånden.
Okay, en splinterny blog, og hvorfor laver jeg så sådan en, og hvad har jeg tænkt mig at skrive om…
Jeg har 3 gode grunde til at lave denne blog
- Jeg elsker at skrive, og er rimelig god til det, og det ønsker jeg at vedligeholde
- Man bliver nemt ensom her ude på landet, så det er en måde at holde lidt social kontakt med omverdenen
- Jeg syntes faktisk selv at mine holdninger og interesser er interessante, og håber at andre vil syntes det samme
Og hvad har jeg så tænkt mig at skrive om, ja for at være helt ærlig så er jeg ikke 100% sat fast på noget endnu, der er dog visse ting som med sikkerhed kommer med: økonomi, dyr, bøger, mad og computere, jeg vil sikkert, over tid, komme omkring mange andre emner, men de 5 ting er mine store interesser.